18 august 2008

Opstart og opdatering

Så er bloggen på hus.melped.dk startet op!

I dette første indlæg bringer vi en lille opdatering, som fortæller, hvad der er sket i byggeprojektet indtil nu.
Vi har i lang tid vaklet mellem at finde et andet sted at bo kontra at bygge til vores nuværende hus. I dette forløb har vi fået tegnet 2 forskellige forslag til tilbygning, som vi har forkastet.
I starten af 2007 kom vi i kontakt med arkitekt Asger Poulsen, som hurtigt skød sig ind på vores behov. Henover sommeren 2007 fik vi sammen færdiggjort "konceptet" og kunne gå igang med at indhente priser fra bygmestre. Dette viste sig imidlertid at være en større omgang, og i længere perioder var der ingen fremdrift i sagen. Dette skyldtes, at vi blev præsenteret for nogle (syntes vi) meget høje priser. Bygmester 1 og 2 blev begge vraget på grund af høj pris.

I februar 2008 mødtes vi med bygmester 3, som til atbegynde med så lovende ud. Ved nærmere eftersyn viste det sig dog, at den gode pris var opnået ved at "barbere" forskellige dele af byggeriet væk. Så alt ialt var prisen ikke så god...

I løbet af forsommeren og henover sommeren skete "gennembruddet". For at få det mest mulige ud af økonomien i forbindelse med projektet har vi kontakt med Bankmaeglerne.dk. Dette har resulteret, at vi i denne tid er igang med at skifte bank.

Næsten samtidigt med kontakten med Bankmaeglerne.dk, kom vi i forbindelse med HP Villabyg v. Henning Poulsen. Henning, som er tømrermester, og arbejder ud fra Hobro.

I juli mødtes vi og fremlagde projektet, og hurtigt derefter modtog vi et spiseligt tilbud. Lige inden vores sommerferie afsendte vi ansøgning om byggetilladelse. Tilladelsen fik vi i starten af august.

Så gik vi ellers igang med "det forbereden fysiske arbejde". Starten af vores ferie gik med at rydde en adgangsvej fra vores carporten og ind i haven. Arbejdet omfattede bl.a. fældning af vores 4 store tuja-træer - en halvhård opgave...



I starten af august brugte vi en del tid på at få gjort klar til første spadestik. Carporten faldt og stensætningen omkring udestuen forsvandt (Ikke af sig selv - men ved hjælp af en del muskelarbejde ;-) ).

Weekenden 16-17 august var der arbejdsweekend. Rigtigt mange arbejdsglade mennesker mødte op og hjalp med de mange opgaver, i forbindelse med, at vores gode gamle udestue skulle lade livet. Overbygningen blev savet ned og kørt væk, muren blev væltet, fundament og trappe blev hugget op med en stor borehammer. Vi fyldte en stor container med murbrokker og kørte mange trailerlæs med diverse affald væk. Alt i alt en meget effektiv - men hård -weekend. Mange tak til alle, som hjalp!

Efter denne kraftanstrengelse kunne vi afholde et lille møde med byggemesteren, som sagde god for, at alt var klart til, at han kan gå igang. Vi fik desuden afklaret diverse små detaljer og blev enige om, at første spadestik bliver taget 8. september!

På nuværende tidspunkt afventer vi byggestart. Ventetiden går med at tænke i "køkkenbaner".

Mere herom senere...