29 september 2008
Vægge
Materialer til væggenes trækonstruktioner ankom idag.
Forskellige dimensioner tømmer ligger klar til at komme i brug fra i morgen tirsdag.
Mere om vægge senere...
26 september 2008
Vores nye gulv
Isolering og rionet blev lagt tirsdag, og gulvvarmeslanger var på plads onsdag eftermiddag...
...og i den forbindelse blev der boret igennem fundamentet til det gamle hus, så gulvvarmen senere kan blive sluttet til fjernvarmen...
Torsdag kom der flydebeton på
- og vupti! Så var der gulv...
Så kan weekend-roen igen lægge sig over Neptunvej!
23 september 2008
Opdatering
Fundamentet har fået lov til at hærde af, siden det sidste sand blev fyldt på i tirsdags.
Igår mandag begyndte der at ske lidt igen. VVS-manden kom forbi for at aftale, hvordan der skal føres fjernvarme over i den nye bygning. Ligeledes fandt vi en god placering for en udendørs vandhane.
Idag, tirsdag, blev der lagt radonspærre, isolering og rionet til det kommende gulv - så skal der bare lægges gulvvarmeslanger, inden gulvet kan støbes.
17 september 2008
Fundament
Jorden inden for fundamentet er senere blevet spredt ud og stampet med en pladevibrator.
Nu ligner haven en "rigtig" byggeplads...
Hulrummet blev i løbet af mandag og tirsdag fyldt op med sand.
Sådan ser 25 kubikmeter sand ud......og nu kan man fornemme proportionerne
09 september 2008
Beton
I løbet af eftermiddagen blev de første fundamentsblokke lagt, og nu begynder man at kunne ane størrelsen af den kommende bygning.
08 september 2008
Der graves
For at komme nemmest og hurtigst muligt af med jorden, blev den læsset af på fortovet og senere læsset på lastvogn og kørt væk.
Nu, hvor det er mandag aften, er der gravet rende til fundament.
Vi ved endnu ikke, om der skal graves mere af inden for renden - men tror det dog, da der ellers ikke er megen plads til sandpuden. Vi får se i morgen...
05 september 2008
Der måles...
Vi blev iøvrigt enige om, at al den jord, der skal opgraves, bliver læsset af på fortovet, inden den bliver kørt væk.
Vi blev enige om, at fortovet i forvejen ikke er i den bedste tilstand - så det gør nok ikke den helt store forskel, at der bliver lagt en stor bunke jord derude...
02 september 2008
Så nærmer starten sig...
Men allerede fredag bliver byggegrunden målt op og sat af, så fundamentet kommer til at ligge, hvor det skal.