Siden sidst er der bygget tag (Med deraf følgende rejsegilde).
Onsdag formiddag blev den store kiprem, som skal holde taget, løftet på plads. Det var kun lige akkurat, at kranen kunne række helt ind over taget på det "gamle" hus
Herefter kunne spærrene rejses.
I den forbindelse blev der åbnet op til taget i det gamle hus. "Hullet" blev naturligvis dækket af med pressening men ikke godt nok. Natten til torsdag regnede det kraftigt, og der trængte vand ind i skunken og videre ind over stueloftet. Det så ikke for godt ud
Ud på natten fik vi det dog stoppet, og efter nogle dage virkede det, som om alt var udtørret igen. Vi holder dog øje med tegn på eventuelle fugtskader.
Så kunne opbygning af taget ellers fortsætte
Mandag 20. oktober holdt vi rejsegilde i form af et lille have-arrangement med pølser, øl og sodavand, for de, der havde mulighed for at møde op.
Nu går det så hurtigt fremad med at få lukket bygningen. Det er planen, at der efter lukning skal sættes en affugter op i et par uger for at fjerne fugt fra træ og beton.
Der er lavet skotrende mod det gamle tag...
... isoleret og lagt undertag...
... og monteret Velux-vinduer i taget.
Så nu ligner det noget - og så er der en fin udsigt fra stilladset...Så lige som, der er sket meget i den seneste uges tid, kommer der også til at ske en del i den næste. Aflukning af bygningen fortsætter. I starten af næste uge skulle taget gerne blive tækket og arbejdet med isætning af vinduer kan starte.
Mere herom senere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar